Mest læste siden 1. oktober 2010Kunst på siden Billederne her på hjemmesiden er malet af multikunstneren
Torsten Bille.
Torsten har i mange år kun beskæftiget sig med kunst - det være sig udtryk i musik, det skrevne samt i billedkunsten.
Se mere på Torsten's egen hjemmeside:
www.billebilleder.dk
|
Der findes mange årsager til, at denne Weblog er blevet en realitet.
En væsentlig ting er pressens ofte ensidige, og desværre negative billede af den pleje, og ikke mindst den medmenneskelige omsorg, vi alle i et eller andet omfang føler for hinanden. Det vil vi gerne prøve at gøre noget ved. Der vil være mange ting som kan gøres bedre i et samfund som vores, og der bliver faktisk gjort en stor indsats, for hele tiden at optimere og trimme - på baggrund af de nyeste indsigter og forskning.
En ting er imidlertid teorier, som kan være nok så veldokumenterede, en anden er hvordan tingene virker i praksis. Det ved almindelige mennesker: brugere, lærere, plejepersonale, pædagoger, socialrådgivere, patienter, pårørende og mange andre der omgås mennesker hver dag - og det gør de fleste af os jo!
Lad os tage udgangspunkt i den viden - ny eller gammel - som vi kan læse om i medierne, i bøger og videnskabelige undersøgelser samt den store viden der ligger i os alle - og debattere hvordan vi i fællesskab kan opnå den bedst mulige udgave af:
Plejen i Danmark.
Besøg også søsterportalerne:
StresSiden.dk
og
Penta Coaching's Blog
Skrevet af Lasse Deichmann, den 23.01.10
Ledelsen på Samsøgades Skole i Århus frikender – ifølge Århus Stiftstidende, Lørdag – fuldstændigt sig selv, selvom der ifølge flere forældre har været problemer med trivslen i en årrække.
Da en pige i 9. klasse fik nok, og ulykkeligvis angreb en klassekammerat med en kniv, kom der fornyet fokus på problemet.
I følge en trivselsundersøgelse foretaget så sent som i uge 40 2009, fremgår det af børnenes egne svar, at der har været – og er – store problemer i den pågældende 9. klasse.
Læs resten af: Mobning på Samsøgades Skole – er det en “enlig svale”?
Skrevet af Lasse Deichmann, den 01.11.09
Ældre hjemmeplejemodtagere kan opleve rigtig mange forskellige ansigter i løbet af en måned. En undersøgelse i Københavns Kommune viser, at 20 % af de ældre har mellem 10 og 20 forskellige hjemmehjælpere på en måned – enkelte helt op til 65…!
I følge Ældre Sagen bør der gøres noget effektivt ved problemet, da mange af de svageste borgere har svært ved at kapere det store antal nye mennesker i dagligdagen. Chefkonsulent Olav Felbo siger bl. a. til Berlingske Tidende, søndag den 1.11.2009: ” Det er jo det rene Fredericia Banegård hjemme hos de ældre. Vi ved, det er en stor belastning for svage ældre, at der kommer så mange forskellige ansigter hos dem. Det er uacceptabelt og et dybt alvorligt problem, at kommuner landet over ikke har formået at løse dette”.
Læs resten af: Ældre kede af stort sygefravær i hjemmeplejen
Skrevet af Lasse Deichmann, den 25.06.09
Nu er sommerferietiden inde, og de fleste af os skal slappe af, hygge os, rejse, være nærværende og lade op til det kommende arbejdsår. Dejligt vil de allerfleste sikkert sige, men pas på! – det kan indebære en masse stress – at skulle slappe af.
Mange vil opleve, at både tiden op til, og tiden efter ferien bliver ekstra stressende, fordi der er en masse, der skal fra hånden inden man føler sig klar til at gå på ferie.
Læs resten af: Sommerferien er over os….!
Skrevet af Lasse Deichmann, den 29.03.09
Hele den samlede danske presse har de seneste dage haft stor focus på de – indtil nu – kendte sager om overgreb mod ældre demente borgere, men der vil muligvis komme flere sager frem over hele landet, da den danske ældrepleje er under stærkt pres.
Medarbejdere, ansvarlige embedsmænd og politikere har nærmest stået i kø de seneste dage, for at tage afstand fra de to sager fra henholdsvis Lokalcenter Bjørnshøj i Trige ved Århus, og fra Huset William i København.
Sagerne drejer sig om ældre demente mennesker, der er blevet vækket om natten for at komme i bad og blive klædt på, for at lette dagvagterne som er under stort pres. Medarbejdere har sagt deres stillinger op, da de ikke vil være med til disse overgreb mod de gamle.
Læs resten af: Overgreb mod demente på plejehjem i København og Århus
Skrevet af Lasse Deichmann, den 08.03.09
For tre år siden blev danmarks Rockmama, Sanne Salomonsen, ramt af en blodprop, men en ukuelig vilje, troen på livet – og en masse hjælp fra venner, læger og plejepersonale – har givet hende livet tilbage.
Søndagens aviser har næsten alle Sanne’s ansigt på forsiden. Det er en god historie nu, da der snart udkommer en comeback-cd – men det er ikke bare PR.
Sanne Salomonsen var godt selv klar over at hun kørte for hårdt på. Det var ikke så meget udsigten til en lang række koncerter, men hun kunne ikke skimte en pause, og det gjorde hende træt. Derfor sagde hun højt og tydeligt ud i rummet: “Kære Gud – Jeg skal stoppes, stoppes, stoppes!”
-Og det blev hun…!
Læs resten af: Indre styrke – og hjælp – overvandt sygdom
|
|
|
Nye kommentarer