Det var derimod svært at finde . . . → Read More: Hjælp er ikke altid det man får….]]> Da jeg lige pludselig stod med en kræftdiagnose sidste sommer, opstod et naturligt ønske om, at vide så meget om sygdommen som muligt. Jeg fandt hurtigt en masse både på nettet, på biblioteket og hos personalet på sygehuset som var meget villige til at svare på mine spørgsmål.

Det var derimod svært at finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere mine personlige følelser. Begreber som forventninger, ønsker og mål for fremtiden var langt sværere, at få hjælp til i en periode hvor jeg jo ikke vidste, om jeg var købt eller solgt. Selv hos Kræftens Bekæmpelse gik jeg forgæves.

Min søgen på nettet efter noget der kunne bruges til at hjælpe mig videre – eller bare gøre tankerne mere positive – gav et yderst sparsomt resultat. Langt de fleste hjemmesider var udenlandske, og et par af de danske som jeg rent faktisk prøvede at henvende mig til, gav bestemt en umiddelbar positiv oplevelse, men…..

Ret hurtigt begyndte terapeuten/coachen at fortælle sin egen sygdomshistorie, og at svare med sætninger som: Sådan har/havde jeg det også, eller: Det kender jeg godt…. Det var ikke det, jeg havde brug for at høre, og med min egen baggrund som coach vidste jeg, at de pågældende mennesker var i gang med deres egen selvterapi. Det kan gøres meget bedre og meget mere professionelt.

Da jeg var færdig med mine behandlinger og fik at vide, at der ikke var mere kræft at finde, opstod der et behov for at komme videre. På sygehuset kunne de fortælle, at det var meget normalt, at føle et tomrum efter endt behandling, men der var ingen klare anvisninger på, hvordan dette skulle overvindes.

Hos andre kræftoverlevere oplevede jeg en forståelse for det jeg havde været igennem, men da de fleste selv havde brug for at i-tale-sætte  deres følelser, blev det bare en gentagelse af, hvad jeg havde oplevet hos behandlerne.

Jeg besluttede derfor, at min vej videre skulle være at coache – dvs. hjælpe med at finde menneskers egne ressourcer frem – nuværende eller tidligere kræftpatienter, men kun på deres egne præmisser og frem for alt uden hele tiden at inddrage min egen historie.

Den hører hjemme i et andet forum!

Derfor har jeg selv været både i behandling hos en psykolog, været i psykoterapi, blevet coachet med NLP samt haft mange og gode samtaler med en masse empatiske og vidende mennesker. Alt sammen dels for at bearbejde mit eget forløb så godt og hurtigt som muligt og dels for at lære, at finde den rette måde – i hvert fald for mig – at komme videre på.

Det vigtigste var at føle efter – hvornår det føltes rigtigt, at træde ind i rollen som den professionelle samtalepartner der formår at spørge ind, uden at have behov for selv at bearbejde oplevelsen af at være syg eller kræftoverlever.

Efter at have arbejdet metoden igennem blev den præsenteret for en praktiserende psykolog jeg kender – som kom med professionel og ærlig feed back – inden den blev taget i brug.

Læs mere om coaching ved kræft eller andre livstruende sygdomme på:

www.nlp-penta.dk

Har du spørgsmål eller

Har du selv en historie – så fortæl den her….

Selv Kræftens Bekæmpelse støtter kun vaccination af piger uagtet de mange tilfælde af kræft der i . . . → Read More: Manglende vilje til HPV vaccinering koster liv!]]> Der er fortsat mange mennesker, der ikke er klar over, at det er gavnligt at vaccinere både drenge og piger mod HPV virus. Ofte hører man kun, at vaccinen gives mod livmoderhalskræft og enkelte gange nævnes kønsvorter som en slags sidegevinst.

Selv Kræftens Bekæmpelse støtter kun vaccination af piger uagtet de mange tilfælde af kræft der i disse år rammer mænd og som kan henføres til HPV smitte.

Danmark og landene omkring os oplever i disse år en næsten eksplotionsagtig stigning i antallet af kræftsygdomme, der har direkte relation til HPV virusset. En af dem er hoved-hals kræft, som er den hurtigst voksende kræftsygdom i Danmark i øjeblikket. Der er på 30 år sket en femdobling   og der findes lige nu over 300 nye tilfælde om året - tallet er desværre fortsat stigende.

Tidligere var den typiske patient en mand, 60 år, storryger og måske med et overforbrug af alkohol. Sådan er det ikke mere. De der får en hoved-hals cancer udløst af HPV er væsentlig yngre – helt ned til 30 år – de har har levet meget sundere og ikke røget og drukket. Hoved-hals kræft dækker over mindst 11 undertyper af kræftsygdomme, hvor kræft i mundhulen er den der rammer flest mens kræft i mandlerne er den, der er i størst stigning. Forekomsten af  nye tilfælde af kræft i mandlerne er på få år næsten tredoblet og stadig yngre patienter får dignosen.

HPV ændrer normalcellerne og er udløseren af denne form for Hoved-hals kræft, men ingen kan med sikkerhed sige hvorfor. Studier i bl.a. USA peger på ændrede seksualvaner – herunder oralsex – og antallet af seksualpartnere. Et andet spørgsmål er årsagen til den store stigning. En af forklaringerne er selvfølgelig at man først for omkring 15 år siden begyndte at blive opmærksom på en sammenhæng med andre former for kræft end livmoderhalskræft – det kan dog ikke forklare hele stigningen.

Ud over den manglende viden om, at mænd (og kvinder) altså kan få HPV relateret kræft i bl.a. Hoved-hals regionen, er der så også det store spørgsmål om prisen for vaccinen. Alle drenge samt piger over 16 skal selv betale. I følge Kræftens Bekæmpelse koster vaccinen typisk omkring 3500 kroner hvilket jeg finder helt urimeligt. Jeg håber, at prisen vil komme væsentlig længere ned efter statens seneste udbudsrunde samt, at det bliver obligatorisk og gratis for ALLE børn.

Hvad mener du – skal vi acceptere, at betale urimeligt meget for at sikre vore børn?

Har vi fået tilstrækkelig information?

Har du haft HPV relateret kræft inde på livet – familie, venner eller kolleger?

Giv din mening til kende herunder og lad flest mulig kende konsekvenserne af - at gøre ingenting…! 

- Eller del dette indlæg med dine venner på facebook – ligeledes herunder.

Det er navnlig spørgsmålet om . . . → Read More: Pårørende til psykisk syge ønsker mere information]]> Danske Regioner har offentliggjort en stor undersøgelse om tilfredsheden i Psykiatrien. Den viser en betydelig fremgang både hvad angår patienter og pårørende. Landsforeningen Sind er glade for den positive udvikling, men mener samtidigt, at det er utilfredsstillende, at det stadig er under 50% af de pårørende der kan erklære sig tilfredse.

Det er navnlig spørgsmålet om information der trænger til et løft.

Der ønskes både bedre informationer hos de psykiatriske patienter og hos de pårørende, men det er ikke helt det samme der efterspørges.

Ud af de ca. 5300 adspurgte patienter, erklærer godt 70% sig tilfredse. Det er overvejende kontakten til personalet, der får de rosende ord. Mange ønsker derimod at vide noget mere om sygdomsforløb og behandling.

Hos de pårørende stiller sagen sig lidt anderledes. Her er ca. 46% af de adspurgte (ca. 1200) overvejende tilfredse med kontakten til patienterne, men føler ikke, at de bliver informeret godt nok af personalet. En stor del ønsker faktisk større medinddragelse i selve behandlingsforløbet.

Der er stor brug for at vide så meget som muligt, for når patienterne kommer hjem, er det vigtigt at de pårørende kan medvirke konstruktivt i den videre proces.

Det kan være meget svært at vide, hvor meget man som pårørende kan tillade sig i det daglige, uden at presse og dermed stresse den syge. Her vil mere samarbejde og information kunne være med til at gøre hverdagen nemmere.

Der findes i dag, landet over, en lang række tilbud til de pårørende: Informationsmøder, skriftligt letforståeligt materiale samt en række samtale- og pårørendegrupper. Der vil givetvis være øget fokus på dette område de kommende år.

Det er væsentligt at pointere, at på alle områder er resultaterne markant forbedret i forhold til den forrige undersøgelse fra 2005.

Jeg håber og tror, at den positive fremgang vil være med til, at give øget drivkraft for alle der arbejder professionelt med psykisk syge patienter.

Det er et længe tiltrængt skulderklap i en ofte udskældt metier.

Kender du til manglende inddragelse og information ?

Er du kommet til at stresse en syg, fordi du vidste for lidt ?

Er der stadig for stor afstand mellem personale og syge/pårørende ?

Fortæl din historie herunder….

Der er dog ting man selv . . . → Read More: ADHD – vent ikke på diagnosen]]> Behandlingen af ADHD er de senere år blevet meget bedre, og alle der omgås børn, er blevet meget bedre til at få øje på symptomerne. Desværre går der lang tid fra man får mistanke om at der kan være noget galt til en egentlig udredning er gennemført – måske flere år.

Der er dog ting man selv kan gøre – og bør gøre – så snart man opdager, at ens barn er usædvanligt aktivt, har svært ved at koncentrere sig eller har svært ved at gøre noget færdigt.

Indlægget kan læses på: Penta Coaching’s blog KLIK HER

For en lang række patientgrupper – herunder kræftpatienter – håber lægerne, at det kun er de mindst . . . → Read More: Nedskæringer i den danske sundhedssektor vil ramme pleje og omsorg]]> Regionerne over hele landet har varslet nedskæringer på sygehuse, hospitaler og plejecentre. På trods af regeringens mål om kortere ventetider og større kvalitet på plejeområdet, kan danskerne se frem til benhård prioritering for at få økonomien til at hænge sammen.

For en lang række patientgrupper – herunder kræftpatienter – håber lægerne, at det kun er de mindst syge der rammes, og mange steder må ældre og svage borgere imødese megen tid i sengen. Der har ligefrem været forslag om “sengedage”.

BT kan lørdag den 6. februar vise en oversigt over, hvor galt det står til på landets sygehuse. Samlet set skal de danske sygehuse spare op mod 1,2 milliarder i 2010, og det vil komme til at betyde nedlæggelse af afdelinger, sengepladser, stillinger, ambulatorier og ikke mindst tid til den nødvendige pleje og omsorg. Det får bl.a. danske kræftlæger til at slå alarm.

Kræftlægerne skriver bl.a. i et åbent brev til sundhedsminister Jacob Axel Nielsen: Hvis de ansatte på grund af de store nedskæringer og fyringer mister motivationen – som er livsvigtig, når man dagligt kæmper med døden – ricikerer man en personaleflugt fra et i forvejen hårdt ramt område.

De fleste steder er der allerede nu udmeldinger om serviceforringelser og forventninger om længere ventetider på en række ikke-livstruende sygdomme – åreknuder, knæ, hofter, brok, fedme, diskusprolaps og en del andre. Mange af disse patientgrupper må i forvejen vente meget længe, og formanden for Patientforeningen , Villy O. Christensen, udtaler i den forbindelse: “Problemet er, at netop disse patienter i forvejen har lange udsigter til at få den behandling, de har brug for, og når operationen nu ligger endnu længere ude i horisonten, er man i fare for at blide helt ud af arbejdsmarkedet”

Plejejemslederne i Kolding Kommune har i deres beskrivelse af konsekvenserne ved de store besparelser peget på, at det bl.a. vil betyde, at mange af de ældre vil komme væsentligt tidligere i seng, og at man ikke kan forvente, at de sidste er hjulpet op før sidst på formiddagen.

Det strider både mod det de fleste anser for etisk og moralsk acceptabelt, men det strider direkte imod loven, som klart siger, at ældreplejen skal fastsættes udfra de ældres behov.

I Jyske Vestkysten beskrives en af vejene til at opnå mere tid til den enkelte borger. I stedet for at lade personale bruge tid på at støvsuge og udføre en række andre rutine opgaver, er det i dag muligt at lade robotstøvsugere tage over. Der er en kæmpe effektiviseringsgevinst ved at invistere i disse maskiner. En støvsuge-robot kan fåes til omkring 3500 kr.

Ældresagen er enig, og mener at det bare er med at komme i gang. Ældrepolitisk konsulent, Margrethe Kähler, siger: “Slid robotterne! Så slipper personalet for meget rengøring, og kan istedet bruge tiden på de ældre. Der er efterhånden så megen viden og erfaring om det, at det bare gælder om at komme igang”

Der vil næppe findes mange i hjemmeplejen, der ikke gerne ville bytte rengøring for pleje og omsorg, men flere jeg har talt med frygter imidlertid, at den samlede tid hos borgeren, reduceres med det tilsvarende antal minutter som en støvsugning er normeret til.

- Det har de nok desværre ret i – det vil være alt for fristende i kommunerne, at lade kostbare minutter gå til spilde på pleje og omsorg…. når man nu skal spare….

Hvad synes du om de store sparekrav  sundhedssektoren ?

Har du andre spareforslag ?

Giv din mening til kende herunder….

Da en pige i 9. klasse fik nok, og ulykkeligvis angreb en klassekammerat med en kniv, kom der fornyet fokus på problemet. I følge en trivselsundersøgelse foretaget så sent . . . → Read More: Mobning på Samsøgades Skole – er det en “enlig svale”?]]> Ledelsen på Samsøgades Skole i Århus frikender – ifølge Århus Stiftstidende, Lørdag – fuldstændigt sig selv, selvom der ifølge flere forældre har været problemer med trivslen i en årrække.

Da en pige i 9. klasse fik nok, og ulykkeligvis angreb en klassekammerat med en kniv, kom der fornyet fokus på problemet.
I følge en trivselsundersøgelse foretaget så sent som i uge 40 2009, fremgår det af børnenes egne svar, at der har været – og er – store problemer i den pågældende 9. klasse.

Blandt andet fremgår det, at 13% af børnene er blevet mobbet flere gange om ugen indenfor de seneste par måneder, hvor gennemsnittet er omkring 1% på byens øvrige skoler.

Også forældrenes svar viser en stor bekymring for skolens trivsel. Under halvdelen af forældrene mener, at Samsøgades Skole gør nok for at bekæmpe mobning. Kun ca. en fjerdedel af forældrene er tilfredse med skolens indsats, hvor det kommunale gennemsnit ligger på 62%.

Byrådets mål er i øvrigt at 82% skal være tilfredse.

Skolen fremlagde fredag en redegørelse, hvor det blandt andet fremhæves, at der ved elev- forældresamtale, afholdt blot tre uger efter trivselsundersøgelsen, ikke gives udtryk for mistrivsel – og der er ingen der nævner ordet mobning. Det får skolens ledelse til at konkludere: “Det overordnede resultat peger ikke på mobning som et særligt indsatsområde for Samsøgades Skole  i forhold til andre skoler”

Samsøgades Skole mangler ligeledes fortsat at udarbejde en anti-mobbestrategi, som i et halvt år har været et krav ifølge dansk lovgivning. Loven blev vedtaget i juni 2009 og trådte i kraft pr. 1. august, men det bekymrer ikke Børn- og ungechef i Århus kommune, Ole Kiil Jacobsen: ” Loven blev vedtaget i juni 2009 og det er ikke en strategi, man lige laver i en sommerferie. Det afgørende er, at processen er igang på Samsøgades Skole”

Andre skoler har allerede lavet en strategi, men Ole Kiil Jacobsen har ikke noget tal på hvor mange skoler i Århus, der lever op til den nye lov. “Samsøgades Skole ligner nok en gennemsnitlig skole” udtaler han.

Som så ofte før er de ansvarlige altså i gang med at “vaske hænderne” i stedet for at gøre noget effektivt for at komme problemet mobning til livs.

Nu har skolens leder, Peter Gård Sørensen, formand for skolens bestyrelse, Marian L. Petersen og Børn- og ungechef, Ole Kiil Jacobsen således alle tre forsøgt at bagatellisere eller måske ligefrem antydet, at problemet lå et helt andet sted.

Bestyrelsesformanden kalder det en “enlig svale”, at et ungt menneske er blevet drevet til at begå en desperat handling for at komme ud af et generelt mobbe-helvede, og skolens leder udtaler til Århus Stiftstidende:

“Med 540 elever på skolen er det sandsynligt, at der vil være nogle forældre, der ikke er tilfredse og som det er vanskeligt at opfylde alle krav for”.

Jeg finder denne holdning utrolig arrogant og burde ikke komme fra et menneske, der blandt andet har anvaret for børn og unges trivsel – og ikke mindst den “sociale opdragelse” som skolerne også har stor indflydelse på.

- Det er vel snarere skolens holdning man kan håbe på er: “En enlig Svale”

Læs om mobning og dens konsekvnser på: StresSiden.dk

Har du eller din familie oplevet mobning?

Hvad mener du om skolernes holdninger til mobning – er det kun i Århus?

Er det børnenes eget problem?

Skriv en kommentar herunder……

Det giver også en højere grad af værdighed, at man selv har mulighed for . . . → Read More: Testamente giver pårørende til demente større tryghed]]> Siden 2005 har det været muligt at lave et såkaldt plejetestamente, som beskriver ønskerne for plejen hvis man skulle blive dement. Det giver tryghed for såvel de pårørende, plejepersonalet og den ældre, at have en række personlige ønsker at forholde sig til.

Det giver også en højere grad af værdighed, at man selv har mulighed for at tage ansvar for sit eget liv, mens man endnu kan.

Der er dog visse elementer, der ikke kan bestemmes på forhånd i et testamente. Man kan ikke give plejepersonalet lov til magtanvendelse, selvom de fleste raske mennesker ser det som nedværdigende, at være usoigneret og klædt sjusket på. Det er heller ikke muligt på forhånd at give tilladelse til f.eks. overvågning med gps udstyr.

Det kan være svært for mange pårørende at acceptere, men det må man altså ikke på nuværende tidspunkt.

Jeg håber, at denne ordning kommer til flest muliges kendskab, og at den på sigt kan udbygges til at gælde alle, der gør sig tanker om den sidste tid. Måske bliver det en dag noget vi allerede i den tidlige ungdom tager stilling til. Mange gør sig nu tanker om organdonation, men det er efter min mening lige så vigtigt, at tænke på de svære valg man tvinger ens pårørende til at gøre, hvis man pludseligt skulle komme ud for en ulykke.

Der findes landet over masser af unge og yngre mennesker der – efter færdselsuheld og andre ulykker – ikke længere selv er i stand til at formulere sine ønsker.

Har du tænkt på fremtiden hvis du ender uden sprog ?

Har du prøvet at være pårørende og skulle vælge ?

Skal man tage stilling til alt på forhånd ?

Skriv om det her eller på vores debatside…..

De senere års forskning . . . → Read More: Piger med ADHD er ofte “stille” piger]]> De fleste er vel ved at være opmærksomme på, at vilde og uregerlige drenge kan have ADHD, og at det er der noget at gøre ved. Der har desværre ikke været det samme fokus på pigerne idet den største del af ADHD-pigerne har meget anderledes symptomer, og derfor ikke tidligere er blevet opdaget.

De senere års forskning har givet denne viden, men det er endnu ikke blevet almindelig viden i børnehaver og skoler – og i langt færre tilfælde hos forældrene.

Pigerne kan være meget svære at få øje på, da de ofte er mere selvdestruktive og indadvendte end drengene. I modsætning til drengenes urolige adfærd – som hurtigt bliver en belastning for en skoleklasse – vækker en pige, der blot sidder og synker ind i sig selv, og måske ikke er så dygtig rent fagligt, ikke så megen opmærksomhed.

Det er ofte næsten umuligt at se pigernes indre uro. De er ukoncentrerede og har svært ved at fastholde den røde tråd i undervisningen, og på trods af normal begavelse vil de ofte fremstå som dummere end de er. Lærerne vil ofte sige – til såvel barn som forældre – at de er søde og rare, men at de skal være lidt mere modige og sige noget mere på klassen. Disse piger bryder sig dog ikke om at være i fokus – og der er eksempler på, at det kan udvikle sig til angst – selvom de kender svarene.

Derfor lader mange som om de følger med i undervisningen og forsøger at undgå opmærksomhed. Nogle føler sig direkte dumme, og er meget hurtige til at sige, at de ikke kan eller at de ikke er gode til at huske. Når de prøver at løse en opgave eller læse en tekst, bliver de hurtigt trætte og det er endnu et “bevis” på at de må være dummere end de andre.

Hvis disse piger ikke bliver opdagede, og kommer i behandling, vil de have en markant øget risiko for at få alvorlige problemer senere i livet:

• Lavere selvværd
• Føler sig anderledes
• Har svært ved at få og fastholde kærester og venner
• Dårlig eller ingen uddannelse
• Familiekonflikter
• Depression
• Selvmordstruede

En ADHD-pige får en meget bedre tilværelse, hvis forældre og skole er i stand til at fastsætte nogle rammer, der kan kompensere for hendes handicap. Hvis alt omkring hende er kaos forværres symptomerne. Det siger sig selv hvis pigen vokser op i en belastet familie, men også i familier som ellers er velfungerende, kan det gå galt. Hos de som vælger den frie og rammeløse opdragelse eller i familien der har for travlt, kan man nemt overse, at skoletasken skal være pakket, madpakken smurt og gymnastiktøjet være lagt frem.

Nu skal man jo ikke blive nervøs, blot fordi ens datter er et stille og roligt barn, men være opmærksom på, om der skulle være andre ting der kunne tyde på, at der er et problem. Tal med skole eller børnehave om de oplever barnet på en anden måde.

Hvis man vil vide mere kan pjecen “ADHD hos piger og kvinder” downloades fra ADHD- foreningens hjemmeside. Find linket øverst på siden under Nyttige Links eller klik på deres logo herunder.

Kender du en pige med diagnosen ADHD?

Har I struktur nok i familien?

Fortæl din historie – skriv en kommentar nederst på siden….