|
|||||
|
|
Der findes mange årsager til, at denne Weblog er blevet en realitet.
En væsentlig ting er pressens ofte ensidige, og desværre negative billede af den pleje, og ikke mindst den medmenneskelige omsorg, vi alle i et eller andet omfang føler for hinanden. Det vil vi gerne prøve at gøre noget ved. Der vil være mange ting som kan gøres bedre i et samfund som vores, og der bliver faktisk gjort en stor indsats, for hele tiden at optimere og trimme - på baggrund af de nyeste indsigter og forskning. En ting er imidlertid teorier, som kan være nok så veldokumenterede, en anden er hvordan tingene virker i praksis. Det ved almindelige mennesker: brugere, lærere, plejepersonale, pædagoger, socialrådgivere, patienter, pårørende og mange andre der omgås mennesker hver dag - og det gør de fleste af os jo! Lad os tage udgangspunkt i den viden - ny eller gammel - som vi kan læse om i medierne, i bøger og videnskabelige undersøgelser samt den store viden der ligger i os alle - og debattere hvordan vi i fællesskab kan opnå den bedst mulige udgave af:
Plejen i Danmark. Besøg også søsterportalerne:
og
Behandlingen af ADHD er de senere år blevet meget bedre, og alle der omgås børn, er blevet meget bedre til at få øje på symptomerne. Desværre går der lang tid fra man får mistanke om at der kan være noget galt til en egentlig udredning er gennemført – måske flere år. Der er dog ting man selv kan gøre – og bør gøre – så snart man opdager, at ens barn er usædvanligt aktivt, har svært ved at koncentrere sig eller har svært ved at gøre noget færdigt. De fleste er vel ved at være opmærksomme på, at vilde og uregerlige drenge kan have ADHD, og at det er der noget at gøre ved. Der har desværre ikke været det samme fokus på pigerne idet den største del af ADHD-pigerne har meget anderledes symptomer, og derfor ikke tidligere er blevet opdaget.
Undersøgelser har påvist, at børn der får diagnosen ADHD i næsten halvdelen af tilfældene har mindst en forældre der lider af det samme – ofte uden nogen ved det. Først i de senere år er man blevet opmærksom på ADHD – eller som det tidligere hed DAMP – er udbredt hos voksne. Man regner med at 3-4 % af den voksne befolkning herhjemme har gener i dagligdagen på grund af ubehandlet ADHD. Mange mennesker opfattes som sjuskede, hidsige eller utroværdige fordi de har problemer med temperament eller hukommelse. Det kan imidlertid være tegn på en uopdaget og ubehandlet ADHD. Næsten halvdelen af de som havde en rastløs barndom, vil også i voksenalderen have en følelse af indre uro – bare det at sidde stille kan volde store problemer. Se også indslaget fra TV2 News…..
Forskning har påvist at der kan være en genetisk og adfærdsmæssig forbindelse mellem ADHD og Autismespektrumforstyrrelser ( i daglig tale blot Autisme ), og det har fået nogle forskere til at foreslå at ADHD medtages i kategorien autimespektrumforstyrrelser. Efterhånden som et barn vokser til, begynder der at vise sig tydeligere forskelle mellem de to tilstande. Børn med autisme bliver som regel mere indesluttede, og der kan komme problemer med de sociale færdigheder. Børn med ADHD falder ikke til ro, men udvikler ofte deres sociale evner op til næsten normalt niveau. Problemer for disse børn kan derimod skyldes andre ting, som f.eks. lavt selvværd eller besvær med stille og konstruktiv social opførsel. Læs resten af: ADHD er måske en autismespektrum forstyrrelse ADHD – attention deficit hyperactivity disorder – eller forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet er en udbredt neuropsykiatrisk lidelse. Den er mest kendt som en lidelse hos børn, men lang over halvdelen oplever, at den strækker sig langt ind i voksenalderen. Nogle mener, at den eneste rigtige behandling er en struktureret hverdag samt enkelhed og at alle i de daglige omgivelser ved besked, så der på alle fronter kan arbejdes i samme retning. Dette er dog ikke altid nok til at give barnet eller den unge et godt liv med venner og nødvendige færdigheder. Den udvidede behandling består derfor også af et medicinsk tilbud. |
||||
|
Copyright © 2012 PlejeniDanmark.dk - Alle Rettigheder Forbeholdes |
|||||
Nye kommentarer