Skrevet af Lasse Deichmann, den 08.08.10
Selvom TV2 angiveligt har påvist, at der er forekommet snyd på et københavnsk plejecenter, oplever medarbejdere i hjemmeplejen over hele landet at blive “set skævt til” når de færdes i bybilledet. Enkelte har oplevet at blive udskældt og beskyldt for sløseri og snyd. Heldigvis har ingen – endnu – været udsatte for korporligheder.
Som det sikkert er de fleste bekendt, startede sagen med et TV2 indslag om et udbredt snyderi i en københavnsk hjemmepleje. Selvom der hurtigt blev rejst tvivl om rigtigheden i en række udsagn i dette indslag, har en del danskere desværre valgt at skære alle de mange tusinde hårdtarbejdende – og samvittighedsfulde – medarbejdere over en kam.
- De snyder nok alle sammen!
Læs resten af: Hjemmeplejen udsættes for chikane
Skrevet af Lasse Deichmann, den 06.02.10
Regionerne over hele landet har varslet nedskæringer på sygehuse, hospitaler og plejecentre. På trods af regeringens mål om kortere ventetider og større kvalitet på plejeområdet, kan danskerne se frem til benhård prioritering for at få økonomien til at hænge sammen.
For en lang række patientgrupper – herunder kræftpatienter – håber lægerne, at det kun er de mindst syge der rammes, og mange steder må ældre og svage borgere imødese megen tid i sengen. Der har ligefrem været forslag om “sengedage”.
Læs resten af: Nedskæringer i den danske sundhedssektor vil ramme pleje og omsorg
Skrevet af Lasse Deichmann, den 01.11.09
Ældre hjemmeplejemodtagere kan opleve rigtig mange forskellige ansigter i løbet af en måned. En undersøgelse i Københavns Kommune viser, at 20 % af de ældre har mellem 10 og 20 forskellige hjemmehjælpere på en måned – enkelte helt op til 65…!
I følge Ældre Sagen bør der gøres noget effektivt ved problemet, da mange af de svageste borgere har svært ved at kapere det store antal nye mennesker i dagligdagen. Chefkonsulent Olav Felbo siger bl. a. til Berlingske Tidende, søndag den 1.11.2009: ” Det er jo det rene Fredericia Banegård hjemme hos de ældre. Vi ved, det er en stor belastning for svage ældre, at der kommer så mange forskellige ansigter hos dem. Det er uacceptabelt og et dybt alvorligt problem, at kommuner landet over ikke har formået at løse dette”.
Læs resten af: Ældre kede af stort sygefravær i hjemmeplejen
Nye kommentarer